Fynske efterskoler

Det har været vinterferie. Vi har bare ligesom ikke rigtigt kunnet mærke det. Skolerne har jo været lukket, og børnene har været hjemme. Også vores store dreng, som egentlig skulle have været på efterskole på Fyn. Han blev sendt hjem for lang tid siden. Og hans små søskende blev også sendt hjem. Ikke så længe, efter at vores store var kommet hjem. Så vinterferie? Nej, det kan man faktisk ikke sige, at det har været. Faktisk kan man sige, at det for mit vedkommende har været hårdt arbejde at holde styr på de tre drenge. De har jo ikke haft fjernundervisning, som de skulle følge i den uge, der lige er gået. Det har ført til utallige skænderier imellem dem. Og det har været svært at holde dem beskæftiget med sjove aktiviteter. De har såmænd også fået lov til at spille ekstra meget Xbox. Fortnite. De fik lov, fordi det gav mig et pusterum ind imellem skænderierne.

Skolerne åbner igen

Nu håber vi virkeligt på, at skolerne snart åbner igen. Der er tale om, at det bliver til den 1. marts. Forhåbentligt. Det vil være godt for os alle at komme lidt væk fra hinanden. Børn væk fra forældre og forældre væk fra børn. Og søskende væk fra hinanden.
Vores store dreng glæder sig helt vildt til at komme tilbage til efterskolen. Han er slet ikke bange for at vende tilbage til Fyn alene. Han er stor nok til at rejse selv. Han glæder sig til at se sine nye kammerater igen. De har brugt meget tid på Skype, hvor de har diskuteret forskellige stykker musik. Det er en musikefterskole, som han går på. Og han havde jo håbet på, at han ville kunne få lov til at spille i et band – og give live koncerter. Det der med at spille live koncerter er det jo så ikke blevet til – endnu. Men de har da øvet sig lidt sammen via en eller anden platform, som jeg ikke kender. Det har lydt lidt sjovt en gang imellem, men hellere lytte til, at han øver sig end at lytte til skænderierne med vores mellemste.

Søskende skændes

Hvad er det med søskende? Hvorfor skændes de? Kan de ikke bare indse, at vi alle sammen skal være her? Det er svært nok for os, at vi skal arbejde herhjemmefra. Vi savner da også hver især vores kollegaer. Måske lyder det mærkeligt. Jeg savner faktisk også hende, den kollega, jeg har, som er så intrigant, at det halve kan være nok. Så ja, jeg forstår godt, at min store søn også savner sin efterskole. Han bliver jo hele tiden provokeret af sin lillebror, der har et udpræget konkurrencegen.

Den yngste

Vores yngste søn er lidt mindre konkurrencemindet. Faktisk er han slet ikke konkurrenceminded. Han vil bare lege med, når de to store endelig hygger sig foran Xboxen. Og det irriterer dem, at han hele tiden forstyrrer dem. Og når irritationen bliver for stor, ja så starter skænderierne. Det vil være vidunderligt, hvis skolerne – alle skolerne – åbner snart. Det vil give os lidt fred. Jeg er træt og trænger til et par fridage herhjemmefra.