Loft og hulmur

Vi har i de sidste år gjort meget for at få vores hus gjort energivenligt. Vi har fået en varmepumpe – ikke den slags med jordvarme, vi har fået sat nye vinduer i. Det er sådan nogle forsatsvinduer med dobbelte ruder. Det har virkeligt hjulpet på indeklimaet. Det trækker ikke mere, og vores varmeregning er også blevet mindre. Dejligt. Men der er mange flere ting, vi kan sætte i værk. Fx så har vi endnu ikke fået lavet den der loftsisolering, som vi har talt om at få gjort. Det er mere end et år siden, at vi fik besøg af den der energiekspert, som rådede os til at få det gjort.

Loftet skal efterisoleres

Han var ret begejstret for det, vi allerede havde fået lavet, men sagde, at en isolering af loftet ville løfte hele tiltaget betydeligt. Så vi skrev det på vores to-do liste. Og så lagde vi listen væk! Lige indtil sidste uge, hvor jeg fandt listen, mens jeg var ved at rydde op inde på vores hjemmekontor. På listen stod der bare ”isolering af loft”. Da jeg så det, kom jeg selvfølgelig i tanke om energiekspertens besøg og begejstring. Og det undrede mig meget, at vi ikke har fået gjort det endnu. Vi kontaktede jo et firma, som kom og gav et tilbud. Hvad skete der, siden vi ikke kom videre. Jeg kan ikke huske det. Måske har min underbevidsthed bare valgt at smide de omstændigheder helt væk fra min hukommelse.

Hvad med hulmurene

Jeg kan heller ikke helt huske, om der var tale om en ny isolering, eller om det bare, var en supplerende loftsisolering. Og i øvrigt var jeg en del i tvivl om det med hulmusisolering også. Men det mærkelige er, at min mand åbenbart også har glemt alt om, at vi skulle loftsisolere. Han er ellers god til at få den slags ting sat i gang.Det betyder, at jeg skal have fat i firmaet igen. Vi skal starte forfra – medmindre, at firmaet har registreret tilbuddet i deres arkiver – eller bare kan huske os. Problemet er bare, at jeg ikke lige kan finde telefonnummeret til firmaet. Så det er noget med at gå ind på nettet og lede efter det i eftermiddag. Jeg skal bare skrive: ”Isolering af loft” så finder jeg dem. Jeg kan godt huske, at det var den frase, jeg skrev for snart et år siden.

Det med hukommelsen

Er det ikke bare mærkeligt, hvordan hukommelsen fungerer? På den ene side kan man huske en sætning eller en frase ordret, på den anden side, så glemmer man i næste øjeblik at få udført en opgave, som man allerede har fået tilbud på. Jeg siger dig, jeg er glad for, at jeg ikke er hjerneforsker. Det der med hukommelse og hvordan hjernen fungerer, er ret kompliceret. Jeg skriver en seddel og lægger den på køkkenbordet, så jeg ved, at jeg ser den: ”Husk at ringe til isoleringsfolkene, og få et nyt tilbud på isolering af loft.”
Måske ser min mand også sedlen. Det vil være en fordel. ”To hjerner er bedre end én”, er det ikke sådan, man siger? I vores tilfælde tror jeg ikke, at den sætning passer helt!