Vand genbrug vinduesvask

Har du nogensinde set Operaen i København? Det er en stor og smuk bygning. Når du står foran Amalienborg og kigger over på det, så ser det næsten ud som om, huset svæver oven på vandet. Det gør det nu ikke, men den store konstruktion er let i sit udtryk. Og det er den muligvis, fordi der er nogle kæmpestore partier, som er lavet af glas. Det ser på afstand ud som om, at bygningen er lavet af glas, beton og stål. En let konstruktion. Det er en imponerende bygning. Men et eller andet sted, så kan du ikke lade være med at tænke på, hvor mange vinduespudsere der skal på arbejde dér. Glas bliver jo snavset.

Kæmpe opgave at pudse dem

Har Operaens ledelse en særlig kontrakt med en eller anden vinduespudser i København? Eller måske en vinduespudser fra Østerbro? Faktisk har de en aftale med et firma, der udover at være miljøvenlige også har rødder i København Ø – nemlig dem her. Det må jo tage timevis – hvis ikke flere dage – at få glaspartierne rene. Og det er vel noget, der skal gøres jævnligt, så gæsterne, der skal nyde en koncert, ikke bliver skræmt væk. Hør her: Der findes nye teknologier – også indenfor vinduespudser-feltet. I dag er det de færreste vinduespudsere, som benytter en spand sæbevand, en svaber og en klud til de store glaspartier. Ja, du troede måske, at vinduespudsning er noget med at bruge knofedt og at balancere på en stige. Det er det nok også for dig, der bor i et hus og selv kan pudse dine vinduer. Men professionelle vinduespudsere bruger den nye teknologi, de har til rådighed.

Miljøvenligt genbrug af vand

En af de teknologier, som en københavnsk vinduespudser, jeg kender, benytter, handler om en særlig måde, som vandet, der skal bruges til arbejdet, bliver renset på. Ja, han har opført sådan et anlæg, hvor vandet bliver renset for alle de små partikler, der er i vandet. Derefter bliver det varmet op til en temperatur, som er ret høj – dog ikke kogepunktet. Når vandet er blevet renset og har den rette temperatur, bliver det pumpet over i en stor tank, som sidder på vinduespudseren bil. I denne tank holder vandet temperaturen, til vinduespudseren kommer frem til sin kunde. Vandet har nu en evne til at afvise snavs og støvpartikler. Det sprøjtes så på de store glaspartier. Og det (vandet) virker næsten som en usynlig membran, der lægger sig på glasset. Dermed beskyttes glasset imod snavs.

Både effektivt og hurtigt

Det betyder i praksis, at vinduespudseren fra København kan pudse Operaens glaspartier meget effektivt – og hurtigt. Vandet har også den fordel, at fordi det afviser snavs på ruderne, så skal de store glaspartier ikke pudses så ofte, som vi ellers troede. Det er jo en fordel: Det sparer vand. Det sparer Operaen for udgifter. Så, denne nye teknologi er en grøn teknologi, som mange andre bygninger i København kan nyde godt af. Fx DR’s Koncerthus, de store kontorbygninger ved Islands Brygge mv. Men det er ikke kun bygninger, der får pudset deres store glaspartier med denne form for specielt renset vand. Det bruges også til pudsning af store solcelleparker. Og dem skal vi muligvis være ekstra opmærksomme på i disse tider, hvor priserne på energi bare stiger hele tiden.