Undgå skimmelsvamp med isolering

Skimmelsvampe er meget små svampe der ses på fugtige overflader, men de kan undgås ved hjælp af isolering. Skimmelsvamp er der, hvor der er fugtigt, og hvor der er noget at leve af.  Skimmelsvamp lever af organiske materialer som fx træ, spånplader, tapet, lim, støv, papiret på bagsiden af en gipsvæg.

Skimmelsvamp formerer sig ved hjælp af sporer, der er små frø, som spreder sig gennem luften. Sporerne kan så sætte sig der, hvor betingelserne (fugt på organisk materiale) er til stede, og udvikle sig til skimmelsvamp. Er dit hus ordentligt isoleret, vil det blive meget svært for skimmelsvampen at opstå.

Hvordan ser skimmelsvamp ud?

Skimmelsvamp kan vise sig som hvide, sorte, grønne eller brune skjolder eller pletter og har oftest en lodden overflade. Der ses tilfælde af skimmelsvamp på både synlige og usynlige flader. Vær derfor opmærksom på, om der er tegn på fugt i din bolig, da det nemt kan føre til skimmelsvamp.

Sådan undgår du skimmel:

  • Isoler din bolig grundigt – hulmursisolering, isolering af loft og gulv osv.
  • Luft ud. Gennemtræk i 5-10 minutter minimum to gange om dagen
  • Hold døren lukket til badeværelset når nogen er i bad
  • Vær især opmærksom på ordentlig udluftning i badeværelset og køkkenet
  • Tænd emhætten når du laver mad
  • Hold en ens temperatur i alle rum og lad ikke temperaturen falde til under 18 grader
  • Tør vasketøjet udenfor eller brug tørretumbler når det er muligt
  • Tjek at aftrækskanaler og udsugningsventiler er rene og fungerer

Sådan fjerner du skimmelsvamp

Find årsagen og fjern den. Glemmer du at lufte ud? Står der møbler tæt op ad ydrevægge, er udsugningskanalen stoppet? Hvis det kun er et lille område der er inficeret med skimmelsvamp, kan man rengøre det med fx Rodalon eller Klorin. Husk at Klorin bleger. Lad midlet sidde på i ca. 20 minutter og vask af.

Hvis det er et større område der er dækket af skimmelsvamp, bør man kontakte professionelle. De bruger som regel mekaniske metoder til afrensning, og hvis årsagen skyldes dårlig isolering af dit hus, så få det isoleret. Læs isoleringsguide på Bedste-varmepumpe.dk, hvor du kan lære alt om isoleringstyper, isoleringsmaterialer, samt prisen på isolering.

Kilde: Bedste-varmepumpe.dk isoleringsguide